fredag den 6. maj 2016

Blomsten så let

Foråret er godt i gang, og livet udfolder sig på mange måder. Også andet end mælkebøtter og smørblomster begynder at give liv i haven.
Her en morgensalme med forundring og taknemmelighed.



Mel: Flemming H. Meng 2013  

1 Blomsten så let åbner sig
    og viser nu hele sin ynde
    som en del af markernes grøde.
    Bien summer lystigt omkring,
    glad hilser den os og finder
    lidt saft til honningens søde.

2 Fuglen så ung skriger højt
    i håb om at få morgenmaden.
    En orm ønsker den til sin mave.
    Lærken svæver over sin mark
    synger for alle, der lytter,
    så smukt om Guds morgengave.

3 Se fuglen på himlens blå
    og blomsten der ude på marken.
    De er smukke, og de får føde.
    Sådan må og vi som Guds børn
    tro på, at Han os ret kender
    og ved, hvad vi kan behøve.

4 I tillid vi leve må
    til Guds milde og rige gaver:
    Livet, maden og kærligheden.
    Han os følger med sind og blik,
    vender sig aldrig væk fra os
    men er med hele sin godhed.

    Karsten H. Petersen 2013


Ingen kommentarer:

Send en kommentar