Du min Gud - en bøn

Igennem mange år har første vers været sunget af koret efter kirkebøn og stilhed ved mine gudstjenester. Det er mig stadig en glæde, men glemmer så næsten de øvrige vers eller salmen til fællessang.


Mel: Johannes Toftdal 2005    

1 Du, min Gud, i bøn jeg bringer
    frem for dig i tro og med håb
    mine ord på hjertevinger
    i det stille eller som råb.
    Hør det - men lad alting dog ske
    som du vil, og hjælp mig at se
    at du er hos mig i livet
    og, at jeg din kraft blir givet.

2 Hjælp mig til at høre ordet
    om dit sande kærligheds værk.
    Du gav fællesskab ved bordet
    og var lys i verden så stærk.
    Al magt - men i afmægtighed
    gik du i vor skrøbelighed.
    Nu du vejen er og livet,
    der er mig trods døden givet.

3 Lad mig så gå ud med glæde
    for at bringe håb med det ord.
    Og lad ånden vær? til stede
    så barmhjertigheden blir stor.
    Send mig - men lad mig ej kun gå
    hvor jeg vil og kan det forstå.
    Ord og gerning, liv og lære
    skal for andre også være.

    Karsten H. Petersen 2005