Håb om at ansvaret for liv ej kun er mit

November og sidste del af kirkeåret kan være både trist og grå. Derfor vil jeg lade denne ensomheds-morgensalme klinge med. For der er også håb - ikke bare håb om en dejlig adventstid og senere et nyt forår. Men også håb om nærvær trods alt. Som fåret der bliver fundet og båret hjem.


Mel: Flemming H. Meng 2013     

1 De tunge, mørke skyer ligger tykt
    og lukker ikke morgensolen ind.
    Nu sidder jeg med kaffen ved mit bord
    og lyset når ej heller til mit sind.
    Igen jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

2 Skal selv jeg klare sorgens ensomhed,
    vil livet helt gå hen i mørkets sky.
    Et stilheds fængsel tomt, hvis noget ej
    vil bryde ind og vække mig på ny.
    Gid ej jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

3 En sprække åbner sig, lys vælder ind
    med kraft, der vidner om en himmelsk magt.
    Må Gud og åbne helt mit sind. Jeg tror,
    at død er Ham og livet underlagt,
    så ej jeg synker ned
    i Langfredags ensomhed.

4 I håbet priser jeg den mulighed
    at ansvaret for liv ej kun er mit,
    men at min Skaber, Herre, Gud og Far
    som hjælp vil kalde mig og alt for sit,
    så ingen synker ned
    i Langfredags ensomhed.

    Karsten H. Petersen 2013